Forside Salmer Kilder i tørkelandet
Kilder i tørkelandet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 03. august 2018 04:13


Mel.:  Gak ud , min sjæl, betragt med flid... (DDS 726)

Se, sommerfuglebusken står
smukt blomstrende igen i år,
men døjer nu med heden!
Men når det hælder imod kvæld,
den drikker af vandslangens væld,
som kom det fra Guds Eden!

Thi vi har stadig postevand
til vores tørre haveland,
hvor solen har afsvedet
den grønne plæne efterfulgt
af dødt terræn, som nu er gult
som om det var gravfredet!

Men det er sommerfugles tid,
de flyver sorgløst rundt med flid
mer nu end nogensinde,
for tørken gi´r dem ekstra lyst
- trods meldinger om dårlig høst -
til blomsterne af finde!

Mig heden kan vel gøre sløv,
dog grønnes kan mit indre løv,
hvor tørsten Gud vil stille,
thi Herrens bæk er fuld af vand   (Sl. 65:10)
selv midt i hedest tørkeland,
hvor Kristus er min Kilde!

2.8.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)