Forside Klummer ”Jamen, så er vi jo kolleger!”
”Jamen, så er vi jo kolleger!” Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 11. oktober 2009 09:57



”Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du véd ej, om dette eller hint vil lykkes!”  Præd. 11:6



”Hvad laver du?” spurgte min sidemand i flyet mig, en nydelig herre i 40´erne, 11.000 m oppe i luften på vej til L.A.  Jeg svarede, at jeg havde været sælger.  Det va lige, hvad han stadig var, betroede han mig.  ”Jamen, så er vi jo kolleger!” svarede jeg, opmuntret over denne naturlige åbning.

Han havde også læst mit lille kort i visitkort-format og spurgte:  ”Er det virkeligt sandt?”  Spørgsmålet gjaldt betydningen af korset i vort flag, som den lille tryksag især handlede om.  Dette traktat-kort fremtræder i øvrigt i et smukt lay-out, skabt af en dygtig designer og viser samtidig alle de nordiske flag hver med korset som kristent symbol.

Ja, det blev til en herlig, naturlig anledning til fra kollega til kollega at fortælle, hvordan Den gode Hyrde havde fundet mig som sit fortabte får for at jeg skulle få lov at fortælle til andre, at ”sådan kan Han også finde dig!”

Vi mødtes senere, samme aften, på et af Los Angeles-terminalens herretoiletter.  ”Vi mødtes i flyet, og nu mødes vi også her”, smilede han.  ”Ja, det er næsten profetisk”, smilede jeg tilbage.

--jn-

15.4.09

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)