Forside Salmer Vor frelsesgrund
Vor frelsesgrund Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 06. Juli 2018 09:00


 
Mel.:  Du kommer Jesus til mig ind...

Besind, o ven, dig på det ord
fra evangeliet selv
til dig og mig hvor end vi bor,
kun det gør ret og skel!

Tro ej vor egen fromhed gi´r
hos Gud en frelsens gunst,
nej, hjælpeløse vi forbli´r,
vor selvhjælp er omsonst!

Først når den sandhed vi indser
som synd´re uden håb,
vi da med templets tolder be´r  (Luk. 18:11)
med sjælens afmagtsråb!

At komme er at komme kun
fortabte som vi er,
strafskyldige med lukket mund  (Rom. 3:19)
og ej med lånte fjer!

Endnu før synd´rens bøn blev bragt,
Gud fuldt ud den forstod
og havde frelsen frit tilsagt
i kraft af Jesu blod!

Træf selv det evighedens valg
om salighedens grund,
husk, frelsen er slet ej til salg,
den fås ved korset kun!

6.7.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)