Ved et jødisk stævne en gang på Caroline-skolen i Hellerup indskød jeg overfor en kær jødinde: "For Gud er vi alle jøder" - jfr. talemåden:  "For Vorherre er vi alle jyder."

Hun nikkede bifaldende og sødt, men hendes response blev ikke uddybet, og jeg kunne ikke fortsætte, for vi blev snart afbrudt med andre ting.

Men jeg tænker på det evangeliske ord i Gal. 3:29:  "Men når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse."  Så den med "For Vorherre er vi alle jøder", går selvsagt på, at ordet "vi" gælder alle vi, som hører Kristus til.  Ingen andre.

En sådan samtale på tomandshånd i en kærlig ånd,  tror jeg, mange ærlige jøder  gerne vil bifalde.  "Er Jesus Messias?"  blev en jødisk leder spurgt.  Han svarede:  "For de kristne ja, men for os?  Gud hjælpe os!"

Hvad menes med, at vi "er Abrahams afkom"?  Det forklares derhen, at vi er af samme tro som Abrahams tro (Gal. 3:9) og derfor under "den velsignelse, som blev givet til Abraham" (v. 14) og er lig med Åndens velsignelse og fylde som ubrydelig del af frelsens uforskyldte  gave.

Pointet er, at Abrahams evangeliske trosstiling oplevede han, inden han blev omskåret og inden lovens tidsalder begyndte.  Han var frelst og retfærdiggjort 430 år forinden (Gal. 3:17).  Omskærelsen var et synligt, fysisk pagtstegn, men ikke nogen frelsesvej.

Ved "Kristus-omskærelsen" Kol. 2:11 (den åndelige omskærelse i hjertet ved troen på Ham, Rom. 2:28-29) er der for Kristi disciple  ikke brug for fysisk omskærelse.  Dåben svarer ikke til jødernes omskærelse (som mange tror), men er dog et synligt vidnesbyrd om den troendes forening med Kristus i Hans død, begravelse og opstandelse. Kol. 2:11-12.

Vi er ikke, som nogle hævder, underlagt lovbestemmelser som vejledende hjælp for kristenlivet, men Ånden gør os tværtimod optaget af den opstandne Kristus, som er mere helliggørende end alle lovbestemmelsers spændetrøjer!

3.7.18 - jn