Forside Artikler Da evangeliet kom til Danmark
Da evangeliet kom til Danmark Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 29. juni 2018 07:37


Ja, hvornår skete det?  Skete det, da Ansgar kom til vort vikingefolk i år 826 el. da Harald Blaatand blev døbt i 965 og på Jellingestenen (DK´s dåbsattest!) fortalte, at det var ham, der "kristnede" Danmark?

Jeg har netop gennempløjet en fin vederhæftig bog "Da vikingerne mødte korset" (af Torben Bramming), som jeg købte alene for titlens skyld i håb  om at få noget nyttigt, historisk "input", når jeg fortæller børn i USA om  om korset i vort flag, og om hvordan Kristi evangelium kom til DK.

Men den fortælling vil jeg fremover modificere.  For det var katolicismens vranglære m. relikvie- og helgendyrkelse, pavedømme, påståede katolske mirakler, Maria-dyrkelse, mystik, åbenbarelser, syner og dåb som frelsesvej, der kom til DK og holdt den "kristnede" nation i åndelig trældom i adskillige hundrede år.

Hvordan kom evangeliet da til Danmark?  På samme måde som det altid har gjort, nemlig igennem evangeliets vidner, som videregav, hvad de selv havde modtaget (1. Kor. 15:3, 2. Tim. 2:2).  Sådan har det altid været.

Hvad med Martin Luther?  Han oplevede sit evangeliske gennembrud som katolsk munk og blev et frigjort evangelisk vidne.  Men den kirke, der smykker sig med hans navn er idag, stort set,  ikke noget vækkende vidne for Jesus Kristus med et klart frelsende omvendelses-budskab.

Hvordan kom evangeliet til mig?  Ved et trofast evangeliets vidne med ægte omsorg for min fortabte sjæl og fyldt af Kristi vindende kærlighed.

Jeg vil stadig gerne formidle vikinge- og Ansgarhistorie som god "ambassadør" for DK, men jeg vil også ved Guds nåde vidne om evangeliets komme gennem dets vidner -  ikke gennem religiøst tingeltangel, men gennem det personlige, selvoplevede vidnesbyrd.

Gud ske lov, Herren har også idag sine vidner for Jesus Kristus ligesom Han havde, da evangeliet første gang nåede en og andens vikingehjerte.

29.6.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)