Præsident Trump, som mange af os ser op til, ikke mindst pga. hans pro-israelske holdning og venlighed overfor kristne mærkesager og idealer, er særdeles velinformeret om de forfulgte kristnes og andre samvittighedsfangers kår i Auschwitz-lignende koncentrationslejre i Nordkorea.  Over 50.000 kristne lider umenneskeligt ondt som fanger i største elendighed.

Mange kristne havde derfor håbet, at denne verdens mægtigste mand ville tale de forslåede, udsultne og mishandlede fangers sag under topmødet med Kim Jong-un i Singapore d. 12/13. juni, bl.a. ud fra ordet: "Kom de fængslede ihu, som om I var deres medfanger.  Tænk på dem, der mishandles, I har jo også selv et legeme!" Hebr. 13:3.

"Hvad agter De at gøre for dem?" ville være mit spørgsmål til den formelt Kristus-bekendende Trump, som dog har erklæret, at de pinlige spørgsmål om "menneskerettigheder"  ikke er til diskussion lige nu, eftersom atomnedrustningen  har topprioritet med henblik på, "at gøre denne verden til et bedre sted at være", som det hedder, dog vitterligt undtaget det jordiske helvede i Kim Jong-uns fangelejre.

Herom véd Trump som sagt såre god besked.  Han har jo selv været med til at få en eller flere amerikanske fanger frigivet.  En af dem, den 22-årige student, Otto Warmbier, blev, ironisk nok, løsladt mere død end levende  nøjagtigt 1 år inden topmødet og døde kort tid efter sin ankomst til USA.

Trump er bedre end nogen informeret om hjerteskærende fangeskæbner i Nordkorea samt vidnesbyrd fra forfulgte kristne, der mirakuløst er undsluppet, men i Singapore var det hensigtserklæringen ( ikke engang en konkret tidsbestemt aftale) om atomnedrustning, der vejede tungest.

Så hvad er der at fejre?  Ingenting! I hvert fald for medlidende kristne, der dog glædes over, at universets øverste Dommer en dag, måske meget snart, "endeligt og afsluttende skal gøre regnskabet op på jorden"  (Rom. 9:28).

13.6.18 - jn