Forside Artikler "Hiin Enkelte"
"Hiin Enkelte" Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 26. maj 2018 14:13


Den herlige "Salmernes Bog" begynder med ordene:  "Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd..." osv.  og henvender sig altså til den enkelte, eller "hiin Enkelte" (Kierkegaard)

I  politik gælder det masserne.  "Kom til os og vær med til, sammen med os, at forandre verden og gøre en forskel!"  Sådan ca. er parolen.

I militæret var man kun et nummer.  Jeg blev altid tiltalt som "98", for det var mit nummer.  Nummer-identiteten var så integreret, at jeg kun kendte de medindkaldte som hver deres nummer.  At tale dér om "den enkelte" og den enkeltes ansvar og stilling indfor Gud ville være absurdt.

En (afdød) kristen ven af mig havde livet igennem som største ønske at komme i "tinget" for "Kristendemokraterne", hvad dog ej skete.  Han mente, tilgiveligt naivt,  at kunne gøre en forskel.  Var det  lykkedes at blive folketingsmedlem, ville han hurtigt sande, at han som enkeltperson kun betød, men hvad partiet in pleno syntes og mente.

S.K.´s betoning af "hiin Enkelte" ind for Gud var bibelsk.  Guds ord taler til den enkelte, fx med ord som "Den, som..." eller "Hver den..." osv.  Masseomvendelserne i Joh. 2:23-25 måtte vige pladsen for "den enkelte" (Nikodemus), som kom ene til Jesus om natten i Joh.3. - Dermed være ikke sagt, at masseomvendelser ikke kan ske.  Jfr. pinsedagen i Ap.G. 2!

(Man kunne forvente, at S.K. med sit "snæversyn" fik 0 betydning.  Men paradoksalt blev han den af vore landsmænd, der sammen med H.C. Andersen fik den suverænt største, internationale udbredelse).

Har du oplevet det mirakel at blive født påny ved personlig omvendelse og tro på Jesus som din absolut eneste Frelser? Da husk at dette skete som enkeltperson, ikke som et nummer i mængden, og at du nu kan fremstille dig for Gud som "hiin Enkelte" og opleve hvor befriende det er.

 Og som denne genløste Kristus-troende og enkeltperson kan du med dit vidnesbyrd række ud til de mange, en for en, med fx budskabet fra Joh. 3:16, som første gang blev talt i nattens stilhed til een mand.

 26.5.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)