Forside Artikler Et ædrueligt tilbageblik
Et ædrueligt tilbageblik Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 05. maj 2018 07:53



Hvis jeg havde været voksen  i maj 1945, ville nidkære "frihedskæmpere" måske have "hentet" mig.  Ikke fordi jeg sympatiserede med nazisme el. dem, der gjorde det.

Men jeg ville som kristen ikke have vist nogen tysker en kold skulder blot pga. uniformen.  Jeg kan  huske en af mine legekammerater fra 1944  sige på vor elskede legeplads:  "Min far siger, at tyskerne er også mennesker!"

Som barn sad der i strandsandet på Amager tæt på os en tysk soldat med sine tunge støvler og nød havluften.  Han smilede venligt til mig og tænkte måske på sine egne børn derhjemme.  Men mit barnesind var allerede da så forgiftet af tyskerhad, at jeg vendte ansigtet den anden vej.

Men som voksen ville jeg se på tyskerne som vildførte mennesker m. samme behov for Guds kærlighed som jeg selv. Præcis den erkendelse kom nogle af naziforbryderne til i Nürnberg i 1946, da en amerikansk feltpræst holdt improviserede, evangeliske  gudstjenester for dem.

Der er ex på, hvordan både nazistiske, kommunistiske og japanske bødler er blevet er blevet omvendt og frelst gennem kristne fangers vidnesbyrd.  Hvem véd?  Måske sker det også  i Nordkorea!

En ældre, norsk forkynder fortalte mig engang, at krigens tid var både en ond og en god tid.  Det gjorde en anden, ældre ven i Norge rasende, da jeg citerede de ord for ham.  Han mente, at man kun kunne tale om en ond tid i Norge i 1940-45.  Men den kristne forkynder tænkte på, hvor god en åndelig grobund, der i krigsårene var for evangeliet modsat idag.

Som barn så jeg en soldat vånde sig  på stenbroen efter et revolverskud. Var det en heltegerning?  Havde jeg været voksen nok til at kunne yde førstehjælp, ville jeg den gang være blevet mødt med foragt, da han var  tysker og ej fortjente det bedre. Vi skulle nemlig gøre, som der står i en af Jesu lignelser, at de selvgode gjorde:  "De gik lige forbi!"  (Luk. 10:31-32)

DK´s befrielse inspirerede til takkegudstjenester.  Men vor nuværende afskristning bør tilskynde til en ny slags gudstjenester, ikke med nye, smarte påfund, men i nød for en ny, åndelig vækkelse, før det er for sent.

5.5.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)