Mel.:  Så vide om land som sol monne gå... (DDS 597)

Guds nåde er stor, vi for godt det ej véd,
thi aldrig vi kan den udtømme,
størst bli´r den dog først som en virkelighed,
når jeg i dens frihed kan svømme!

Jo større i syndighed synden her bli´r,
jo mere i Kristus udstrømmer
Hans nåde som balsam og sand eliksir,
hvor skylden og domsord bortrømmer!

Som frelst denne nåde mig opdrage kan,
men lovkrav til gengæld ej nytter,
thi frihedens Livsånd udvirker, at Han
al trældom med nåden ombytter!

Den hemlighed dog åbenbares os må,
hvor Ånden Guds Søn vil ophøje,
ved selvhjulpethed kan vi intet opnå,
men må os for nåden dybt bøje!

Ja, sådan sit liv lever Kristus i os,
mens fejltrin vi må dog begræde,
men nederlag og deres smerter til trods
er nåden uend´ligt til stede!

Vi nåde behøver for den at forstå,
men må da vor afmagt erkende,
så Kristus bli´r alt helt fra a og til å,
kun sådan kan nåden os tænde!

3.5.18 - jn