Forside Artikler Den største tjeneste, vi kan gøre hinanden
Den største tjeneste, vi kan gøre hinanden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 29. april 2018 06:00




"Folket dyrkede Herren, sålænge Josua levede, og så længe de ældste var i live." Dom. 2:7


Det er desværre muligt at knytte sin gudsfrygt til andres gudsfrygt.  Det er både godt og skidt.  Det er godt, ja bibelsk at have åndelige forbilleder.  Paulus selv var et sådant forbillede for andre og turde sige:  "Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger!"  (1. Kor. 11:1).

Når "forbilledet" viser bort fra sig selv og kaster os i armene på Jesus, er hensigten nået.   Det var præcis, hvad den største blandt kvindefødte, døberen Johannes, gjorde, da han overfor 2 disciple pegede bort fra sig selv med ordene  "Se Guds Lam!"  (Joh. 1:36).

Der står:  "De 2 disciple hørte, hvad han sagde og fulgte efter Jesus" (v.37)

Men jeg må gribe i egen barm og kan i min åndelige opvækst se tilbage på perioder i mit liv, hvor jeg ensidigt var optaget af gode forkyndere i en sådan grad, at de skyggede for efterfølgelsen af "Guds Lam".  Nogen har beskyldt mig for at dyrke fx Billy Graham som "idol", men da må jeg stille spørge ind for Herrens ansigt:  "Er den mulighed virkelig til stede?"

I mine unge år i USA sagde en canadisk ven engang til mig:  "Du drager mennesker til dig selv!"  Jeg afviste ham, men har senere måtte lade det være et spørgsmål til selvransagelse:  "Tænk, om det går an?"

En missionsleder skrev engang til mig:  "Den største tjeneste, vi kan gøre, er når vi kan sætte os ned sammen med en medkristen og pege på den skønhed og herlighed, der er i Jesus Kristus!"

Og jeg kan tilføje:  En praktisk hjælp kan være, når du ude i det "åbne terræn" vidner for en sjæl, der er sendt til dig.  Da er der kun En, hvis evangelium overskygger alt andet, nemlig den nærværende, herliggjorte Herre Jesus Kristus!

29.4.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)