Forside Salmer Det selvoplevede Kristus-liv
Det selvoplevede Kristus-liv Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 24. april 2018 09:09


Melodi:  Giv mig, Gud, en salmetunge... (DDS nr. 4)

I Guds Søn er frit mig givet
en ny Ånd med Kristus-livet,
som ej er medfødt!
Verdens ånd er nu mig fremmed,
dér et indhold jeg fornemmed,
som er tomt og dødt!

Dette jeg dog først erfared,
da Guds Ånd mig åbenbared,
hvor fortabt jeg var
uden Kristus og Hans nåde
i min egen levemåde,
som holdt Gud for nar!

Han mig vandt og drog mit hjerte,
hvor sig gemte syndens smerte,
men Hans kærlighed,
jeg igennem andre mødte,
som ved troen var genfødte
og nu ejed Hans fred!

Hvordan verden end sig arter,
evangeliet er mit charter,
som udspredes må
med en selvoplevet glæde,
hvor jeg være kan til stede
for Guds ord at så!

Tak, o tak Treenige Guddom
at i Jesus Krist mig tilkom
frelsen uforskyldt!
Biblens ord er den livskilde,
jeg inddrikker årle, silde,
og mig nu har fyldt!

24.4.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)