”Omgås med visdom dem, der er udenfor, så I udnytter det gunstige øjeblik.  Jeres tale skal altid være vindende….”  (Kol. 4:5-6)

”Skal  du  ikke være advokat?”  spurgte en befalingsmand mig engang som soldat i Tyskland.  Det var ment som smiger, da han syntes om min måde at argumentere på.  Jeg blev smigret, men ak hvor ligegyldigt og hvor tomt!

Det er nemlig én ting at vinde en diskussion, men noget helt andet at vinde en sjæl.  At kunne ”jorde” en modstander stimulerer stoltheden.  Men at vinde en sjæl  indebærer ofte tab af egen prestige, herunder også den ydmygelse stundom at måtte sige:  ”Undskyld!”

Som fx for nylig overfor en af mine argeste, ateistiske modstandere i avisen.  Det var kun et lille ”uskyldigt” ord, jeg havde brugt imod ham, men som jeg alligevel følte, jeg måtte sige undskyld for.  Da var han pludselig ikke min vrede modstander mere – han ønskede endda mit besøg!
Nøjagtigt det samme skete overfor en anden hård avisdebattør.  Han ringede mig partout op, og nu var tonen pludselig en ganske anden.

O, lad os ikke være så optaget af altid at ”vinde” , men hellere ved Guds nåde at overvinde os selv for at kunne vinde en sjæl for vor Herre Jesus Kristus!

-jn-

7.4.09