Jeg bliver af og til spurgt om mit politiske ståsted og også om, hvorfor jeg ikke er gået aktivt ind i politik.  For mig er dette umuligt.  Hvis kristne gør det, må det absolut være en undtagelse, thi vort kald som Kristi efterfølgere er ikke politisk. ”Politik er rænkespil”, sagde min norske svigerfar.  Det havde han meget ret i.

Missionsbefalingen er ikke et politisk program til verdens ydre forbedring, men  evangeliets udbredelse til verdens frelse.  Dagsordenen er stadig:  ”Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!”  (Ap.G. 2:40).

Hvis en brændende kristen, ivrig for sjæles frelse,  går ind i et politisk parti, ville han/hun sandsynligvis snart få at vide:  ”Vi respekterer, hvad du står for, men i politik må du tage en anden kasket på!” 
Hvordan kan vi bedst gavne vort land?  Det har Guds ord vist os.  1. Tim. 2:1-2.

Vort kald er ikke at isolere os fra verden.  Vi er tværtimod sendt til verden (Joh. 20:21), ikke med et politisk program, men med Kristi evangelium, som er Guds ultimatum til en fortabt verden, hvis timeglas snart rinder ud.

Ingen er i praksis til så megen gavn i verden som åndsfyldte kristne, der er frelst fra verden.
-jn-

5.4.09