Jeg er nu en gammel mand, men Kristi Ånd, der tog bolig i mig som teenager, er stadig lige ung.  Som en iraker engang sagde til mig:  "Når hjertet er ungt, så er du ung!"

Mine ældre trosfæller har det ikke altid sådan.  Men det er glædeligt, at ikke alle gamle er "gået i stå."  -  Det er dog  deprimerende at møde andre ældre, som ikke mere brænder for noget.

Derfor er børnene min alderdoms trøst og ofte til mere inspiration end voksnes "fornuft".  I vort fællesskab om søndagen er det ofte børnene, der er mest spændende.  I søndags fik de et lille stearinlys i hænderne, og vi sang:  "Dette lille lys er mit, det skal skinne klart..."

Teksten var Joh. 8:12:  "Jeg er verdens lys..." osv.  Hvorfor kalder Jesus sig selv for "verdens lys"?  Et barn svarede:  "Jo, det er fordi vi kan finde hjem igen, hvis vi farer vild."  Med dette "gehør" for ordet er det let at prædike.

Samme barn elsker at "proklamere":  "Jesus døde, men Gud har mange kræfter og gjorde Jesus levende igen!"  Han fortsatte:  "I første forsøg lykkedes det ikke, heller ikke i 2. forsøg, men i 3. forsøg lykkedes det!" Sådan forklarede han opstandelsen på den 3. dag!

På mit genoptræningshold på hospitalet er der øjeblikke med kontakt.  "Skal vi ikke tale om noget andet end vore skavanker?" foreslog jeg. Sandelig,  et selvoplevet vidnesbyrd efter parolen:  "Sig dem blot, hvad du har fundet..."  (fra en af Lina Sandells sange) er stadig gangbar.

"Jeg er begyndt på S. Kierkegaard", sagde den unge fysio-leder til mig. Et rigtigt livsstykke.  Hun er med os for sidste gang imorgen, så jeg beder om de rette ord til afsked.  Ja, rette ord lærte af Ånden uden kliché-fromhed.

Sig dem blot, hvad du har fundet,
tal blog om, hvad selv du så,
om Hans nåde uden lige,
kærligheden til de små!
(Lina Sandell)

27.3.18 - jn