|
Jeg er, som nogle véd, i kapløb med tiden i gang med min sidste bog, som meget vel kan blive den sidste, bogstaveligt talt.
Jeg håber, den bli´r et vidnesbyrd om Herrens frelsende nåde og barmhjertighed mod en nu ældre svækling, som i udgangspunktet var uvillig til at skrive endnu en bog, denne gang om Herrens færdige "blueprint", som fra evighed står fast efter devisen:
"Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja, Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje...jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det..." (Es. 46:9-11)
Herren brugte en nær ven af fremmed etnisk herkomst til at overtale mig, og pludselig fik "hurtigskiverens pen" (Sl. 45:2) med "Guds hjælp og lidt håndkraft" overtaget, dog med en nagende tvivl om bogens nytteværdi.
I min glæde over at være "kommet i mål", blev jeg denne tidlige morgen vækket mere hørbart end nogen fysisk stemme med spørgsmålet: "Hvad med børnene?" Jeg havde færdigskrevet mange kapitler om Herrens komme, men så kom dette "forstyrrende", men velsignede spørgsmål, som lod mig forstå, at jeg endnu ikke var færdig, før jeg havde forholdt mig til de små, som Jesus siger hører Guds rige til.
Ja, hvad med dem, når Herren kommer? Tak til Ham for dette kærlige "vink med en vognstang" om ikke bare at skøjte forbi spørgsmålet.
Og mens vi taler om Herrens ledelse, blev jeg meget opmuntret over efterfølgende at læse, at også C.H. Spurgeon var optaget af præcis det samme spørgsmål i en "stærk" prædiken om børnenes frelse. Så hvad venter jeg på? Min bog bli´r ikke en stor, tung "mursten", men dog endnu en lille bygningssten til det skrevne ord trods megen svaghed og bæven.
"Hvad sker der med baby´er, som dør? Er de frelst?" lød et spørgsmål på et sommerstævne. Den ultra calvinistiske leder fra USA svarede: "Det kommer an på, om baby´en er udvalgt eller ikke!" Et grusomt svar, som ikke gav mig lyst til at tale mere med den prædikant. - 20.3.18 - jn
|
