Forside Spørgsmål og svar Spørgsmål fra en syg ven
Spørgsmål fra en syg ven Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. marts 2018 09:36

SPØRGSMÅL : Det med at vi er slemme og Gud er god, bliver det nogensinde anderledes. Hvordan forholder man sig når man står midt i det? Hilsen Knud.
                                                                       
SVAR:  Spørgsmålet berører noget meget grundlæggende, når det gælder  sandheden om os som faldne, syndige skabninger, men for hvem der dog er et sandt, frigørende og evangelisk svar.

Vi er nemig alle uden undtagelse og uanset vor psykiske eller legemlige tilstand ikke blot "slemme", vi er helt igennem gennemsyret af det, der mere end slemt, nemlig nemlig den iboende syndige natur, som ikke bare vil være "slem", men som ikke vil eller kan noget andet i forholdet til Gud og Hans gode vilje.  Jo før vi erkender det som en bibelsk sandhed, jo før vil vi kunne modtage det  frigørende svar, der kun findes eet sted, nemlig i Jesus Kristus og i Ham alene.

Vor Herre Jesus kalder os ikke blot "slemme", men onde.   "I som er onde, sagde Han" - og et andet sted:  "Kun een er god, Gud".   Apostlen Paulus var kommet til den smertelige erkendelse, når han (på dine og mine vegne) skriver:  "Jeg véd, at i mig, det vil sige i mit kød (min medfødte natur) bor INTET godt!"  (Rom. 7:18).  Han taler om "synden, som bor i mig" (v.17) og her menes ikke den begåede synd, men selve den gift, syndens gift, der er i os, og som får os til at synde.  Herom har Skriften meget at sige, men lad dette være nok til at fastslå, hvor umulig og helt igennem mislykket, vi alle er i forhold til Gud.

Men der findes et evangelisk svar!  Men først nogle ord om, hvad dette svar ikke er!

Svaret er ikke at søge en eller anden oplevelse af Gud, fx gennem bønner, "lovsang", bibelstudium, "beslutninger", religiøs terapi o.lign.  Intet af dette fører nogen steder, det vil være lige slemt med os og afstanden mellem os og Gud vil være lige uendelig.  Ak, her kæmper religiøse mennesker en opslidende kamp med sig selv uden at komme nogen vegne.

Svaret er at erkende vor "fortabthed" ind for Gud uden at pynte på os selv og tage pladsen som fortabte syndere, strafskyldige, med munden lukket (Rom. 3:19).  Dette er ydmygende for os af naturen, hvor vi gerne vil trøstes, men i virkeligheden griber efter halmstrå.  Denne erkendelse finder vi i Rom. 7:24:  "Jeg elendige menneske, hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?"

(Læg mærke til, at han taler her ikke blot om, hvor "slem" han er, men et elendigt, hjælpeløst menneske, der ikke kan befri sig selv)

I et evangelisk glimt ser han svaret:  "Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!"

Svaret er ikke, hvad Jesus skal gøre for ham her og nu  ved en ekstraordinær "befrielsesoplevelse", men derimod hvad vor Herre Jesus allerede har gjort!  Herom handler de første vers af Rom.brevet, som også er kaldt "frihedens højsang", som ikke handler om, hvad Jesus vil gøre, men hvad Han har gjort for os.   "Livets Ånds lov i Kristus HAR gjort dig fri fra syndens og dødens lov". Rom. 8:2.  Det betyder:  Du skal ikke bede om at blive fri, men takke fordi du i Kristus ER gjort fri.  I denne frihed "opererer" en ny fri, livets ånds lov i modsætning til syndens "tyngdelov", som stadig er i os, men som er ophævet i Kristus Jesus.

Bed ikke om at blive "befriet" eller om at få en speciel "oplevelse", men bed hellere om at Kristus må blive stor for dig, for den bøn hører Gud.

Jeg er nu en gammel mand og er aldrig nogensinde blevet hjulpet på anden måde.  Jeg véd, hvad det vil sige at være ikke bare "slem", men totalt elendig i mig selv, hvor  Gud er
mere end lysår borte.    Men, tak og lov, afstanden er ophævet i Kristus og ved Hans værk.  Vi er  "kommet nær (Gud) på grund af Kristi blod" (Ef. 2:13) - ikke på nogen anden måde.  I Hebr. 10:19 står der et ord, jeg personligt er glad for og ofte har "trukket på":  "Da vi nu, brødre, ved Jesu blov har frimodighed til at gå ind i helligdommen...osv. så lad os træde frem...".

Jeg har intet andet grundlag for at træde frem for Hans nådestrone denne morgen end "ved Jesu blod".  Det har du heller ikke.  Indser vi dette, har vi grund til at være frimodige - men kun på det grundlag.

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)