Forside Artikler Vicepræsident Mike Pence nedgjort i TV
Vicepræsident Mike Pence nedgjort i TV Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 10. marts 2018 08:46



Som jeg ellers var "ivrigt optaget af at skrive", ikke som Judas "om vor fælles frelse"  (Jud.v. 3), men om vort fælles håb, nemlig Herrens komme, også kaldt for "håbets bekendelse"  (Hebr. 10:23),  følte jeg ikke, jeg kunne afslutte min nye bog om dette store emne uden at være stille for Herrens komme her og nu, dvs. i det daglige, i hverdagen.

Herom taler Herren jo i en væsentlig del af sin afskedstale i Joh. 14 med bl.a. ordene i v. 18 og 23:  "Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, jeg kommer til jer!" og:  "Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord, og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham."

For vi kan med Paulus og hans samtid,  både vente Jesus fra Himlen (Fil. 3:20, 1. Tess. 1:10) og i Åndens samfund og lydighed mod ordet opleve:  "Jeg kommer til jer!"  og:  "Vi skal komme til ham og tage bolig hos ham."

Det hænder løbende, at jeg må praktisere Mt. 18:20 på kun tomandshånd, hvad andre nok også må.  Da kan vi sige med et smil til hinanden:  "Vi er i virkeligheden ikke to men fem, der er samlet nu, nemlig os to og Faderen, Sønnen og Helligånden!"  Og da har vi gang på gang oplevet, at Treenigheden kommer til os, præcis som Jesus har lovet.

Lige nu modta´r jeg en e-mail  om, at TV-kanalen "ABC News" i  show´et  "The View" (dvs. "Synspunktet"), netop har både latterliggjort og nedgjort vicepræsident Mike Pence, fordi han beder til Jesus og forventer bønnesvar. Dette betegnede TV-værtinden Joy Behar som "sindslidelse" (mental illness), når man sådan påberåber sig at høre "stemmer".

Men tak og lov! Kristne, som oplever Herrens nære komme i bønnen er ikke mentalt syge.  De er raskere og mentalt sundere end nogen, medens det er den gudløse verden, der er syg.  TV er ofte et show af en gale- el. sindssygeanstalt, hvor patienterne er sluppet løs og lægerne spærret inde!  Lad os bare blive beskyldt for at være fra forstanden (Ap.G. 26:24).  Sandheden er, at den er mere "forstandig" end nogensinde!

10.3.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)