Forside Artikler Den gudløse Grosbøll og andre gudløse
Den gudløse Grosbøll og andre gudløse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 27. februar 2018 08:21



Jeg bemærker i avisen, at den gudløse ex-præst, Thorkild Grosbøll, som i sin tid skabte furore ved offentligt at fravælge Gud, idag fylder 70 år.

"Gud hører fortiden til, Han er faktisk så gammeldags, at det undrer mig, at moderne mennesker overhovedet kan tro, at Han eksisterer.  Jeg tror ikke på en skabende og opretholdende Gud, ikke på en opstandelse eller evigt liv.  Den slags har aldrig sagt mig noget.." huskes han for at sige.

Var han ikke forud for sin tid?  Folkekirken har vel sin trosbekendelse, endda i 2 udgaver  - jeg selv foretrækker den mere fyldige nikænske udgave, som også findes i salmebogen - og Grosbøll måtte i sin tid love sin biskop at overholde loyalt kirkens bekendelse, hvis han ville beholde embedet. Så det gjorde han, men valgte dog helt at gå i 60-års alderen.

Men...han var måske forud for sin tid i den forstand, at folkekirken mere og mere er blevet en gudløs kirke, som dens gudløse præster og medlemmer føler sig dejligt hjemme i? Den tid er nok inde, hvor intet embede er i farezonen, hvis Gud fornægtes, hvad som bekendt  allerede kirkens millionvis af medlemmer gør som den naturligste ting i verden.

Religiøse navnkristne forargedes over Grosbøll, men er de i praksis bedre?  Forestil dig 2 venner, som sammen nyder en smuk solnedgang.  Den ene bekender sig til troen på en universets Skaber, den anden insisterer på, at Han ikke findes.  Den smukke solnedgang er derfor for ham hjemløs.

Så  går de hver til sit, men lever begge fortsat som om Gud ikke findes.  Hvem af de to er mest troende?  Er de ikke begge i praksis lige gudløse?

Er Grosbøll mere gudløs end hans ex-kolleger med "gudsfrygtens skin" (2. Tim. 3:5) men uden at ville høre tale om en personlig omvendelse og nødvendigheden af at blive født påny?  Jeg har mødt en del, og de er betydeligt sværere at nå ind til med evangeliets påtrængenhed  og "must"end  helt ugudelige mennesker.  Det har jeg nemlig også prøvet.  Men hvor står du i grunden selv, kære læser?  Dvs. ind for evigheden?

27.2.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)