Forside Salmer Maran-ata! (1. Kor. 16:22)
Maran-ata! (1. Kor. 16:22) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 04. februar 2018 11:48


Mel.:  Gør døren høj, gør porten vid...

Hør Herrens ord, som taler om
Guds Søn, som til vor verden kom,
Han også komme vil igen
trods vantro skeptik´res "jamen"!

På skrift den "tro" nedskrevet står
og smukt fremsiges år for år,
men er det mer end døde ord,
som ej betyder mindste spor?

Og hånligt spottere modsi´r,
hvad Biblens løfter ej forti´r,
ja, troens Maran-ata råb
for kristne er et saligt håb!  (Tit. 2:11)

Det lyser op i mørkets stund,
hvormed som håbets trøstegrund
martyrerne i døden gik,
men herlig indgang hisset fik!

Hvad fjerne kristne lide må,
kan her i længden vi undgå?
Mod kirkens undergang det går,
mens bare få for Gud består!

O, sky som pesten gudsfrygts skin, (2. Tim. 3:5)
men luk i hjertet Jesus ind,
da er du ufravendt parat
til ordene:  "Kom, Jesus, snart!"  (Åb. 22:20)

4.2.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)