De hvide anemoners flor
Er vårens sikre vinder,
En skovbuket på stuens bord
Let vækker elskovsminder!

Som da de første dukked frem,
Jeg fletted´ til min pige
Et kærlighedens diadem
Fra bøgeskovens rige!

Skovbundens anemoner var
Vort første luksustæppe,
Om luftkasteller drømt vi har,
Opfylt blev de dog næppe!

Men anemonerne igen
Mig lokkende hidkalder:
”Drøm nye drømme blot, min ven,
Thi  de har ingen alder!”

-jn-

¼.09