”….og du skal være glad for Herren din Guds åsyn på det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn.”  5. Mos. 16:11

I den jødiske husholdning blev påsken fejret i en bestemt måned (abib måned, v. 1) og på et bestemt sted, nemlig i Jerusalem efter at Salomons tempel var rejst dér.

Vi på nytestamentlig grund fejrer ikke påske i nogen bestemt måned eller på et bestemt sted.  Den påske, der fuldbyrdedes med Kristus som det sande  påskelam, skete på Golgata og med den tomme grav i nærheden og fejres hver dag i vore hjerter i glad taknemlighed over, hvad Han har gjort for os.

Læg mærke til opfordringen til at ”være glad for Herren din Guds åsyn”.  En af mine amerikanske venner, en forretningsmand, henviste altid til, hvad Kristus havde gjort for ham, når folk spurgte ham, hvorfor han altid var så glad.  Denne glæde er det stærkeste vidnesbyrd om påsken i vore hjerter.

Kender du til denne glæde hele året?  I lys af påskeunderets objektive sandhed kan vi sige (subjektivt):  ”Ved dit værk har du glædet mig, Herre, jeg jubler over dine hænders gerning!”  Salme 92:5

-jn-

1.4.09