Forside Artikler Vidnesbyrdet
Vidnesbyrdet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 18. januar 2018 10:31



Hvis du har oplevet livets største under, nemlig at være gået over fra døden til livet, som Guds ord også kalder at være født på ny,  - frelst af nåde - eller omvendt - og at have Kristus og Hans Ånd i dig med en ny, indre forvisning og frihed, du før ikke kendte til...,

...   - ja, hvis dette er sket i dit liv, så er det ikke sket, fordi du er døbt eller  overbevist af gode argumenter, god poesi, lidt filosofi, god mødestemning el. ved tillærte bønner, nej, så skyldes det kun, fordi Gud har åbenbaret sig for dig ved sin Ånd gennem evangeliet om Hans Søn.

Er dette under sket i dit liv, så véd du det.  Det sker forskelligt for de forskellige.  Det skete ikke på samme måde for Peter som det skete for Paulus, men fælles for dem begge og for alle kristne er, at det skete! Jeg elsker netop det ord i Ap.G 22:6.  Kan du sige "det skete" også med dig?

I så fald har du et personligt, selvoplevet vidnesbyrd.  Det med "vidnesbyrdet" havde jeg som ny i troen problemer med, da jeg ikke kunne berette om nogen dramatisk omvendelse under dramatiske omstændigheder på det og det dramatiske klokkeslet, men det var der nogle, der kunne, og det kaldte man "at aflægge sit vidnesbyrd".

Men det blev jeg dog ikke bundet af. "Det er ikke så vigtigt, du kan angive tidspunktet, men at du derimod kan sige som den blindfødte i Joh. 9:  "Een ting véd jeg, at jeg som var blind, kan nu se!" - sagde morfar til mig,  endnu en baby i Kristus.  Det kunne jeg, tak og lov, dog sige!

Kan du sige dette, kan du sige til en sjæl:  "Herren har sendt mig til dig!"  Men det forudsætter, at Åndens vidnesbyrd brænder i dig, da dette desværre kan udslukkes (1. Tess. 5:19).  Måtte dette ej ske!

18.1.18 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)