Forside Artikler Nogle fine minutter med en telefonsælger
Nogle fine minutter med en telefonsælger Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 16. januar 2018 11:18


I aftes ringede en telefonsælger lige før håndboldkampen mod Tjekkiet.  Jeg har selv i mine velmagtsdage og som gammel sælger trænet  telelefonsælgere, så han var velkommen.

Jeg kom til at tænke på en god ven i Californien, en aktiv evangelist, som jeg altid følte, jeg kunne lære noget af, når det gælder at "kommunikere" evangeliet til andre på tomandshånd.

Han irriteres aldrig over telefonsælgere.  Han siger til dem:  "Du har nok en masse spørgsmål til mig, og du er velkommen, hvis jeg først må stille dig 2 spørgsmål?"  Det er selvfølgelig altid i orden, så han spørger:  "Hvis du skulle dø i nat, ville du så være sikker på at gå hjem til Gud?" 

Næste spørgsmål:  "Hvis du stod ved Himlens port og Gud sagde til dig:  "Hvorfor skal jeg lukke dig ind?´" Hvad vil du så svare? - spø´r min ven.

Så amerikansk er jeg ikke, men fascineres dog over hans "metode".

Ham tænkte jeg på, da en høflig yngling fra Berlingske ringede om et super tilbud.  Men jeg forklarede ham lige så høfligt, at jeg med vores provinsavis "Sjællandske" er dækket ind hver dag.  Derudover er mit daglige, åndelige "påfyld" Bibelen og livsforbindelsen med Jesus Kristus.

Overraskende nok begyndte den unge mand at vise interesse og stille spørgsmål.  De gik bl.a. på:  "Hvordan finder man Gud?  Hvad hvis man synder med fx alkohol?  Hvilken kirke er den rigtige - den protestantiske eller den katolske?"  Og flere spørgsmål, som var en fin anledning til at møde ham dér, hvor han befandt sig med selve evangeliet.

Mit hjerte bankede for den unge mand, og håndboldkampen var pludselig ligegyldig.  Men nu måtte han afbryde:  "Jeg er jo trods alt på arbejde", sagde han.  "Du er altid velkommen uanset i hvilken rolle, du ringer", sagde jeg.  Han kvitterede med et telefonsmil:  "Næste gang ringer jeg måske fra Kristeligt Dagblad!"
 
16.1.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)