Forside Artikler Hvorfor jeg frit kan tale om dåben
Hvorfor jeg frit kan tale om dåben Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 10. januar 2018 09:25



Da en af vore iranske flygtninge i sept., lige før turen til USA,  tog imod evangeliet så glad du ser et barn  modtage en julegave -  og senere lod sig døbe - havde jeg, som mange vil vide, forrige søndag en fin anledning til at holde en opbyggelig bibeltime om "Den kristne dåb" ud fra Rom. 6:4.

Min pointe var og er, at det ikke er dåbens form eller den døbtes alder, der er afgørende, men derimod hvad dåben forkynder og afspejler, nemlig  en offentlig "begravelse", der understreger - som tilfældet er med enhver begravelse - at døden er indtrådt, og at det er slut med det gamle liv. Dåben er en synlig bekendelse til "et helt nyt liv" (Rom. 6:4) i kraft af min forening med Kristus i Hans død, begravelse og opstandelse.

Gud brugte  gode, norske brødre til bibelsk at undervise mig som ung om denne vældige sandhed.   Men på det tidspunkt var jeg endnu ikke selv døbt (ej heller som baby).  Men jeg levede og åndede i nævnte undervisning, som ingenlunde var blot en nedfældet, død trosbekendelse.

Hvis jeg, i lighed med 70% af mit folk, var barnedøbt, ville jeg, sådan som jeg ser det idag, ikke ladet mig gendøbe, men istedet,  ud fra Rom. 6:4, forkynde, hvad dåben forkynder, nemlig min forening med Kristus, dvs., at Hans død er min død, Hans begravelse er min begravelse og hans opstandelse er min opstandelse, ganske i nøje samsvar med fx Ef. 2:6.

Hvis Jordan-floden var løbet igennem min hjemegn på Amager, hvor jeg var kommet til tro på Kristus, ville det have været let for mig at lade mig døbe dér som et offentligt vidnesbyrd overfor naboer og kammerater om mit Kristus-standpunkt, men sådan var det ikke.  Der var intet vand lige på den stenbrosplads, så det skete desværre først senere som soldat  i Tyskland.

Både mine vantro landsmænd og kristne trosfæller, der alle er døbte, véd næppe, hvad dåben forkynder.  De kristne, "bibelfattige" som de ofte er, bør vide det, men det er langt fra altid tilfældet.  Dåb er dog ikke et tabu-emne, ligeså lidt som ethvert andet trosspørgsmål er det, hvorfor jeg frit kan tale herom uden at "feje noget under gulvtæppet", åh ja, som endnu en anledning til pege på det herlige korsets evangelium, dåben afspejler!

10.1.18 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)