Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 07. januar 2018 09:10 |
Mel.: Min Jesus, lad mig hjerte få...
Du lille solsortven i sne på den hvidklædte jord, du er livsglædens lykkefé, der har sat spinkle spor!
Du véd jo, at vi dig har kær, ej mindst i denne tid med mildt og stille vintervejr, som nu er kommet hid!
Men bliver vint´ren dig for hård, hvorom vi minder har, vort køkken gi´r dig gode kår og er med guf straks klar!
Da bli´r det slidte fuglebræt dit kolde frokostbord, hvor du dig spiser varm og mæt just ligesom i fjor!
Du er ej nogen teolog, nej, du er meget mer, vi derfor er i dialog om hvad ej præster ser!
Du er en gave, solsortven, som fra Guds Himmel sendt, der inspirerer tit min pen, tak, jeg med dig blev kendt!
Dog gaven størst er Herren Krist, ved hvem alting er skabt! (Joh.1:3) Han verdens Frelser er for vist for hver, som er fortabt!
6.1.18 - jn
|