Spørgsmål:  Hvad er et "Jubelår"?

Svar:  Herom læser vi i 3. Mos. 25 fra vers 8 og igen i 4. Mos. 36:4.

Jubelåret var en "overbygning" af det såkaldte "sabbatsår, som skete hvert 7. år ifg. 3. Mos. 25:1-7, hvor "landet skal have en fuldkommen sabbatshvile" uden at bearbejde markerne og vingårdene.  Hvad der gror af sig selv i det sabbatsår skal tjene alle, der bor i landet, til føde.
 
Men derefter skulle der tælles 7 sabbatsår frem, dvs. 7 gange 7 år, og det 50. år, jubelåret, indledtes med at blæse i "alarmhornet", dvs. et vædderhorn, idet det hebr. ord "jobel" simpelthen betyder "vædderhorn".  Det skete samtidig på forsoningsdagen "på den tiende dag i den syvende måned" (v.9).

Dette var selvsagt en stor dag og et stort år, der betød frigivelse af alle i trældom og tilbagelevering af tabt ejendom, som en gældstynget havde været nødt til at sælge i de foregående år.  Bekymringen om, hvordan de skulle kunne ernære sig af jorden, når den ikke måtte pløjes og sås, skulle de overlade til Herren, som lovede sin rige velsignelse over den allerede høstede afgrøde, så de ikke kom til at mangle noget.  Jubelåret var et velsignelsernes år.

Den evangeliske betydning af dette "jubelår" er ikke svær at få øje på.  Det store jubelår for syndere indtraf "til fastsat tid" (Rom. 5:6), da vor Herre Jesus Kristus  selv blev "soning for vore og hele verdens synder"  (1. Joh. 2:2) og tilgav os al syndegæld.  Hvad vi tabte i syndens trældom, har vi fået rigeligt igen i Ham, thi "hvor synden blev større, der blev nåden end mere overstrømmende rig."  (Rom. 5:20). 

Og som det engang skal proklameres for den jødiske rest, der under stor trængsel vender sig i anger til deres Messias (Kristus), gælder allerede nu for enhver, der tager imod Jesus Kristus som Frelser:  "Nu er skylden betalt" (Es. 40:2), for straffen blev lagt på vor Frelser (Es. 53:5).

Enhver, der som fortabt menneske ser dette og kan hvile i Kristi forsoning, har i sandhed oplevet et jubelår.  Der blæstes ikke i noget vædderhorn på Golgata, men istedet lød sejrsråbet:  "Det er fuldbragt!" som rungede gennem universet kraftigere end alverdens vædderhorn.

Derfor kan vi gerne tillempe det hebræiske "jobel" som sand jubel og lade Kristi frelsesværk udløse  lovsang i vore hjerter.  Ja, hver eneste dag, især når vor sjælefjende vil tage denne jubel fra os.

"Jubelåret" svarer til i evangelisk betydning til det "nådeår", Herren udråbte på en sabbatsdag i synagogen i Nazaret som et glædesbud til både fattige, fanger, blinde og fortrykte.  Luk. 4:18-19.

Ja, tænk at få lov til i Hans navn at bringe et sådant glædesbud videre til en glædesløs verden!
5.1.18 - jn