Min nabo sagde engang til mig:  ”Du taler om evigheden, men den véd vi intet om.  Den er kun et sort hul!”  Da jeg blev bedt om at sige et par ord ved hans bisættelse, henviste jeg til just disse forstemmende ord og føjede til, at sådan vil han ikke sige nu!

”Tal ikke om det, der kommer efter døden, for min mand troede ikke på den slags”, sagde konen til præsten, som blot svarede:  ”Så venter der Deres mand en overraskelse!”

Men her tør jeg glad udtale:  Evigheden er for mig allerede begyndt!  Jeg lever i evigheden, alt imedens jeg fx stadig stiller mit ur fra vintertid til sommertid.  Hvorfor? Fordi Kristus, der som dreng blev min Frelser, har sagt: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer:  den, som hører mit ord og tror på Ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet!”  Johs.ev. 5:24. Og Han er 100% sanddru.

En evt. kommende dødsannonce vil kun handle om min forgængelige, nedslidte krop, mens jeg selv vil have skiftet adresse.  ”Borte fra legemet og hjemme hos Herren” (2. Kor. 5:8), i hvis nærhed jeg dagligt føler mig herligt hjemme!  Er Kristus din personlige Frelser, kan du sige præcis det samme!

-jn-

30.3.09