Spørgsmål:   Jeg har hørt det sagt, at sandheden er absolut og ikke relativ.  Er det virkelig sandt?  Kan sandheden ikke i mange henseender gradbøjes alt afhængig af, hvad vi selv mener er sandt?  hvem tør påberåbe sig den fulde sandhed om noget som helst?

Svar:  Dette er mere end et filosofisk spørgsmål, men i høj grad praktisk og personligt. Sandt nok kan vi tale om ”gradbøjning” eller relativ erkendelse, når det gælder fx sandheden om sundhed og sygdom.  Hvert eneste år afdækkes nye forskningsresultater med nye ”sandheder” på disse lægevidenskabelige områder.  Det gælder selvsagt også andre faglige discipliner.

Men når vi taler om sandheden som absolut og ikke relativ, taler vi om den moralske sandhed, sandheden om os selv og sandheden om den evige Gud som sandhedens rene kilde.

Bibelen stiller flere gange dette spørgsmål:  ”Hvad er et menneske?”  (Hebr. 2:6), som ethvert tænkende menneske, troende såvel som vantro, finder eller bør finde relevant.  Den vantro (ateistiske) videnskab tør ikke – hvis den er ærlig - påstå, at den har den fulde sandhed om mennesket, men derimod en masse teorier (fx darwinisme, neo-darwinisme, post-darwinisme, mikro og makro evolutionisme, osv. osv.).  Bibelen derimod forkynder den fulde, utilslørede og enkle sandhed om mennesket, hvor der ikke kan gås på kompromis, nemlig at mennesket er en synder i fjendskab og oprør mod Gud og sandheden om Gud.

Ateistens afvisning af Gud er ikke et intellektuelt, men et moralsk spørgsmål, selvom gudsfornægteren vil give det udseende af, at det strider mod logik og ”sund” fornuft.  Sandheden om menneskers ugudelighed er, at de ”undertrykker sandheden ved uretfærdighed” (Rom. 1:18). Det er stærke ord.  På norsk står der, at de holder sandheden nede, dvs. de ret og slet tramper på den. Det er sandheden om mennesket, og den er absolut og kan ikke ”gradbøjes”.

I dette Darwin-år (200-året for hans fødsel) lyves der for åbent tæppe om både mennesket og dets Skaber, hvor man har  ”byttet bort Guds sandhed med løgnen” (Rom. 1:25).  Det er næsten komisk at skulle høre på påstanden om, at det skal være fornuftigt og intelligent at tro på et ufornuftigt univers uden intelligens, hvor alt er blevet til af ingenting eller er begyndt med et ”big bang”.  Her nytter det ikke med nogen nyttesløs dialog, der går på melodien ”på den ene side og på den anden side” eller ”sandheden kan ses fra flere sider”.  Her må vi som apostlen utilsløret ”anbefale os til ethvert menneskes samvittighed for Guds åsyn ved åbent at forkynde sandheden” (2. Kor. 4:2, dansk ovs.).

At komme til sandheds erkendelse er at opgive hjertets trods og fjendskab mod Gud og tage imod Hans Søn, vor Herre Jesus Kristus, som vejen, sandheden og livet.  Læg mærke til, at disse tre ord står i bestemt form (ikke en vej,  en sandhed).  Han, som kom med både nåden og sandheden (Joh. 1:17), Han og kun Han er evangeliets gode nyhed i en kriseramt verden og er Guds ultimatum til en fortabt verden.

-jn-