Forside Salmer Om ikke at snakke andre efter munden
Om ikke at snakke andre efter munden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 19. december 2017 06:40


Mel.:  Vi bor ej här, vi blott här nere gästa... (svensk)

Du skal ej andre snakke efter munden,
for hvis du gør det, sælger du din sjæl,
må du og jeg da helst fra morgenstunden
os frikøbt se og ej som men´skers træl!

Til rette tid træd sådan frem frimodig
og stå i Herren Jesus Kristus fast,  (Gal. 5:1)
trods modstand vær kun sindig og koldblodig,
på ordets sandhed stund for stund dig kast!

Hvad andre ellers om dig måtte mene,
du stundom må dig gøre hård som flint,
thi stærkest er den, som er helt alene,
men vælger på sin Gud at stole blindt!

blindt, at om Hans nærhed du ej kender,
men ser i mørket intet lysets skær,
din troens "blindhed" ejer dog antenner,
som gør dig til Guds "seer", visionær!

Lad andre blot letkøbt om Herren tale,
du mærker, når ordflommen kun er ord,
der med dens tomhed ej dig kan husvale
trods al veltalenhed, som synes stor!

Men lad alligevel dig ikke skræmme,
du véd jo, hvor forankret du er helst,
i Kristi værk du kun dig føler hjemme
som synder ja, men dog af nåde frelst!

18.12.17 - jn

 
Copyright © 2018 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)