Forside Artikler Et befriende svar til Israels fjender
Et befriende svar til Israels fjender Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 17. december 2017 10:05



Som ven af Israel  (og hermed mener jeg Bibelens og de messianske løfters Israel) følte jeg mig provokeret til at tage til genmæle, da jeg i gårsdagens "Sjællandske" læste en fyldig kronik af en produktiv, Israel-fjendtlig forfatter, Michael Ford, som gør et stort nummer ud af at forsikre os, at "ingen ejer Jesusalem, den gyldne stad".

Mit korte svar er Jesu ord om, at Jerusalem er (og vil altid være) "den store Konges by"  (Mt. 5:35).  Således er Han ejeren, og Han vil synliggøre dette ejerskab, når de profetiske brikker er faldet på plads, herunder jødernes ydmyge modtagelse af Ham, de har gennemstunget (Zak. 12:10). 

Dette vil den rest gøre, som vil være igen efter endnu svære lidelser (Zak. 13:8), og som Herren selv vi l stride for, når det endelige regnskab gøres op på jorden, hvor Messias ikke blot skal være "den store Konge" i Jerusalem, men "skal være Konge over hele jorden" (Zak. 14:9).

Min indsigelse vil nok blive mødt med kold foragt for min manglende "realitetssans", men min "modprovokation" til alle gudløse "Mellemøstkendere" er, at ingen kan tale troværdigt om Jerusalem og Israel uden at tale om deres guddommelige fundament, nemlig Bibelen og Guds kærlige udvælgelse "for fædrenes skyld"  (Rom. 11:28).

USA´s dekret om Jerusalem som hovedstad er nok det bedste præsident Trump indtil nu har lagt navn til, og bibeltro kristne fryder sig derover.  Profetisk er det kun begyndelsen.  Men dog en begyndelse.

Jeg ta´r selvsagt del i fryden, og frydede mig ekstra meget, da jeg i min fortløbende morgenlæsning idag dvælede  ved Herrens svar på profetens spørgsmål:  "Ak, Herre, Herre, vil du da helt udrydde Israels rest?" (Ez. 11:13).  Svaret kom prompte i de efterfølgende vers 14-20,  helt i tråd med lignende tilsagn i Bibelen, fx Rom. 11:25-27.

En sådan herlig horisont kan kun bibeltro kristne glæde sig over og er et ligeså herligt incitament  til at vidne frimodigt om vor herliggjorte Frelser!

17.12.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)