Forside Salmer Juleforberedelse
Juleforberedelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 10. december 2017 01:52


Mel.:  Mit hjerte altid vanker...  (DDS 125)

Var det end længe siden
du Herre Kristus kom,
du nær bli´r her i tiden
med evangeliet, som
Guds Ånd til hjertet bringer
din store kærlighed,
langt mer end englevinger
dit komme bragte med!

Som offerlam udpeget
du var fra evighed,
du Himlen havde ejet,
men fatttig kom herned
for synd´re at oplede
på vej mod evig død,
hvad kun os kunne redde
var Kristi blod, som flød!

Hvis julen kun bli´r rammen
om et forgøglet rum,
med det ej passer sammen
Guds evangelium,
som ej til verden bejler
om alskens nisseskrud,
den dermed blot besegler,
hvor langt den er fra Gud!

Dig forbered i tide
på julefestens pryd,
men stå på Jesu side
med Ham som hjertets fryd,
fortæl om frelsens gave
med alvor, men dog blidt,
at synd´re den kan have
med troens første skridt!

10.12.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)