Det er iår 50 år siden, Israels 6-dages krig udkæmpedes mod Egyptens øverst befalende og præsident, Gamal Abdel Nasser, og hans jødefjendske allierede.  Straks efter denne krig, hvor Israel fik nye grænser, havde jeg den glæde at tolke en jødisk kristen forkynder, som hed Moshe Ben-Maeir for mange Israel-venner i Kbvn.

Han havde et hjerte af guld, og vi blev hurtigt venner.  Han kunne medrivende fortælle om mange af 6-dages krigens mirakler og var overbevist om, at den vundne krig ville varsle en kommende messiansk guldalder, hvor jøderne ikke blot ville være forenet med deres land, men også med deres Messias.  Han afviste pure, at jøderne ville opleve mere trængselstid efter alt det, de allerede havde været igennem under Hitler.

Jeg ville inderligt ønske, han havde ret.  At tilblivelsen af den jødiske stat, som til næste år har 70 års jubilæum, er et profetisk tegn i tiden, kan dog ikke betvivles, ligesom 6-dages krigen i 1967 var en profetisk event.

Men ak, ak, ak, det værste er nok igen.  "En trængselstid for Jakob" (Jer. 30:7) venter endnu forude, selvom der også står, at "fra den skal han frelses."  Men trængslerne i Zak. 12, 13 og 14 nytter det ikke at skøjte let hen over, selvom jeg ærligt ville ønske, at disse afsnit ikke stod i Bibelen.

Israel vil ikke forblive verdens 5. største militærmagt, men vil i yderste nød som en lille rest, "se hen til Ham (Kristus), de har gennemstunget" og frelses ved selvsamme evangelium, vi frelses ved. " Da er det ej mere "et forbandelsens og spottens tegn blandt alle jordens folk"  (Jer. 44:8)

Jeg var enig med min afdøde ven, N.O. Vigilius, at "den megen Israel-eufori let kan komme til at skygge for selve evangeliet" (hans ord). Men tværtimod bør Guds ord i forb. m. Israel være et yderligere incitament til at forkynde evangeliet og vidne om dets troværdighed, 1. Tim. 1:15.

Brænder denne evangeliets lidenskab i vore hjerter, - ja, gid den gjorde! (Luk. 12:49) - er jeg mere end med på at tale og skrive om Israel i lys af Guds ord - ellers ikke.

2.12.17 - jn