Davids 12. salme har overfor menneskers løgn og svig fulgt mig gennem årene, især efter jeg engang hørte  Billy Graham advare os om, at et discipelliv indebærer et meget ensomt liv, og så citerede han Sl. 12 i en moderne ovs.:  "Herre, hjælp!  Hvor findes der pålidelige mennesker?"  Ja, ak, selv blandt kristne!

Men denne korte salme er ikke bare pessimistisk-realistisk.  Den henviser den ensomme discipel til  eneste sande kilde med ordene:  "Herrens ord er rene ord, det pure syvfold lutrede sølv..."  (v.7).  Den oplevelse af Guds ord behøver man ikke at være en lærd teolog for at kunne sætte pris på.

Det er heller ikke at være en velsmurt "bibelmaskine", som "kan" Bibelen på fingrene.  Nej, det er noget ganske andet.  Herrens rene, rensende og fornyende ord oplever den, som både er født af ordet (Jak. 1:18) og i det daglige erfarer en åndelig følsomhed for ordet og bæver for det (Es. 66:2).

Jeg har svagtseende venner både i Norge og DK, som benytter sig af avancerede scannere, som forstørrer ordet så meget, at de med lidt  øvelse kan læse ordet under Åndens trofaste vejledning.  Jo, de bruger maskiner pga. deres svagsyn, men selv er de ikke strømlinede "bibelmaskiner", men lever og oplives af det ord, som de er født af.

Den mand, der holdt mig i sine arme og velsignede mig som baby, gik under navnet "Blinde-Knudsen", som kun kunne læse Bibelen ved blindskrift.  Han blev en åndelig kæmpe i den kristne menighed.

Jeg læste engang om en fransk, blind kvinde, der havde mistet følsomheden i fingrene og i stedet lærte sig at røre blindskriften med sine læber.  Hun ligefrem kyssede Guds ord.

En irakisk ven kyssede altid Bibelen, inden han åbnede den.  Jeg håber ikke, det bare var et ritual.  Troende med et inderligt, følsomt forhold til Bibelen er nemlig dem, Herren ser til på en særlig måde (se igen Es.66:2)

Kan også du sige:  "Mig blev dit ord til fryd og hjertens glæde!" (Jer.15:16)

30.11.17 - jn