En salme til alderdommens trøst |
|
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 24. november 2017 12:58 |
En salme til alderdommens trøst
"Til alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jeg, til hårene gråner; ret som jeg bar,vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde." Es. 46:4
Mel.: Vågn op og slå på dine strenge... (DDS 745) Stå op så du kan undertvinge al ånd´lig dvaskhed, som pågår. dig hæv på lovsangs ørnevinge ved Helligånden, som formår at gøre, hvad dit "kød" ej vil, i Kristus er du nemlig til!
Din alder og livsdekadence du gøre kan ej meget ved, men du kan stadig dig forskanse trods følelse af kraftsløshed med Kristi nåde netop da, som du idag kan øse af!
Hvad du af sygdom nu må lide til Sjælehyrden dig betro! Han også læge kan din kvide, lad på Hans vilje alt bero, men sker det ej fat stadig mod, ja, smag og se at Gud er god! (Sl. 34:9)
Med Herrens vilje lad dig nøje og bed om, at Han først som sidst vil la´ sig ved dit liv ophøje, så dine ord om Jesus Krist ny kraft ved dine læber får i endnu nogle leveår!
24.11.17 - jn
|