Forside Artikler Fra min midlertidige "ambassadør"-bolig i Roskilde
Fra min midlertidige "ambassadør"-bolig i Roskilde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 12. november 2017 07:26



Jeg håber at kunne sige m. Paulus, men naturligvis på et mere beskedent plan:  "Jeg vil, I skal vide, brødre, at det, der er sket med mig, snarest har fremmet evangeliet..."  (Fil. 1:12).  Har du lagt mærke til, hvor hyppigt ordet "evangelium" og evangeliets sag er nævnt i Fil.brevet?

Måtte mit hospitalsophold, hvis varighed jeg endnu ikke kender, også tjene evangeliets fremme.  Her er i hvert fald nu mit "hovedkvarter", som ser noget anderledes ud end Paulus´  i fængslet i Rom,  hvor han kun var optaget af evangeliets og ikke sin egen sag.  Se også Ef. 1:19-20.
 
Det vrimler med søde "hjerteknusere" i skikkelser af unge sygeplejersker,  en del under uddannelse.  Jeg imponeres over deres uegennyttige tjeneste og gode humør.  Det kan vi lære af, tror jeg.  Trods travlhed  har flere haft tid til at standse op til en lødig ordveksling med mig.
 
En ung gift mor m. en baby på 1½ år taler lidt "privat" med mig og lyttede stille og interesseret.  Du kan regne med, at sådanne mennesker hører i virkeligheden evangeliet for 1. gang, selvom de er "døbt og konfirmeret", som de ofte siger.  Hun hedder Michelle og viser rørende omsorg for mig.

Jo, jo, jeg føler mig som Jeppe i baronens seng, men kan naturligvis ikke undgå at mærke tomheden (TV kører non-stop), men kan jeg vente andet?  Jeg skal gøre en evangelists gerning, 2. Tim. 4:5, intet andet.

Det er også tid til megen selvransagelse og personlig dommedag, som også Ibsen kendte til på et menneskeligt og digterisk plan:

At leve er krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv;
at digte – det er at holde
dommedag over sig selv.

Det gælder endnu mere den, der gerne vil skrive evangelisk opbyggeligt og ikke blot som Henrik Ibsen være skrivende dramatiker.

Og som sagt:  Her i denne "ambassadør-bolig" er snorene faldet mig på liflige steder!  Sl. 16:6.  -  12.11.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)