Mel.:  Nu hviler mark og enge...  (DDS 759)

Som dagens timer ender,
til Herren jeg mig vender
før nattesøvnens fred,
jeg når mig dog at samle
som nu den trætte, gamle,
ved nådetronens hvilested!

At tælle mine dage,
hvor få kun er tilbage,
det mer og mer går an,
thi min livskvæld er inde,
og snart vil da udrinde
mit timeglas i dette land!

Jeg ejer ej meritter,
hvormed jeg mig beflitter
Guds nåde at opnå,
men al min ros og ære
det kors skal ene være,
hvor al min synd på Kristus lå!

Mens alt omkring mig skumrer,
jeg på Hans ord indslumrer
ja, genløst og frigjort
og være glad forvisset,
hos  Kristus er jeg hisset,
om jeg fra jorden rives bort!

6.11.17 - jn