Mel.:  Gak ud, min sjæl, betragt med flid...  (DDS 726)

Grantræet er min favorit
som knejser stedsegrønt og frit
og gør mig lidt til skamme,
for det et billed er på tro,
der ej på solskin vil bero,
men altid er den samme!

Dig derfor helst jeg dvæler ved
hver dag ved det udvalgte sted,
hvortil kun få har stunder!
Din tavshed mig helt stille gør,
her er jeg dog kun amatør
og ydmygt dig misunder!

I træers løv nu vinden flår,
men rank mod Himmelen du står
på samme faste stade!
Må stedsegrøn jeg være selv,
og strække mig mod åbent hvælv
og sådan mig oplade!

Imorgen kommer jeg igen,
ja, hen til al velsignelsen,
som jeg ej vil undvære,
for du er ens i al slags vejr,
derfor er granen mig så kær
og let at vise ære!

Med lys du pyntet bli´r måske,
så vi i mørket dig kan se,
hvis du det kan goutere!
Men du nok synes, ærligt talt,
at det er dumt og for banalt
og vil din jul skamfere!

Forbliv, o grantræ, hvor du er
i lag med markens hyrder dér,
dem engelen fortalte:
"En evig Frelser er nu født,
kom, se Ham i halmstrået blødt!"
Med tak de Gud påkaldte!

3.11.17 - jn