Igår var det Allehelgensdag,  eng.: "halloween" (opr.: "All Hallows Eve" = Allehelgensaften).  På sø. mindes i kirkerne årets døde, stundom med oplæsning af deres navne.  Halloween forbindes dog idag med udhulede græskarhoveder m. lys i og lidt "hyggelig uhygge" helt uden kristendom.

Jeg hørte i radioen, at allenhelgen-gudstjenesten har større bevågenhed og interesse end påsken, som ellers er kirkens største højtid.  Med andre ord:  At høre om de døde er mere interessant end at høre om den levende, opstandne herlighedens Herre!

Dette nævner jeg, fordi vi i vor stue i søndags især "fokuserede" på vor Herre Jesus Kristus som Ham, som lever og frelser lige nu.  En ex-muslim fra Vestafrika, som netop har vendt sig bort fra den døde Muhammed og islam til vor levende Frelser, "som helt og fuldt kan frelse alle dem, der kommer til Gud ved Ham"  (Hebr. 7:25), var 100% med, da vi glade rakte hænderne op for at tydeliggøre, at Han virkelig opstod på den 3. dag.

Den forkyndelse i Åndens kraft gjorde vor beskedne stue til det dejligste rum at være i her i byen.  Vi havde bl.a. set i Rom. 1:4, at Jesus Kristus var blevet "godtgjort at være Guds Søn ved opstandelse fra de døde".

Vor ven fra Vestafrika havde allerede betroet mig, at han var godt træt af islam og ønskede nu at lære Jesus at kende, og da der blev givet anledning til fri bøn, var han igen "med" og takkede frimodigt for det, Gud har gjort for os i Jesus Kristus.

Lille Benjamin (6) m. iranske forældre havde denne kommentar:  "Jesus døde, men Gud gav ham kræfter, så han blev levende igen!"

Det er muligt, at "Halloween" fylder en del i vort moderne hedningeland, måske krydret med lidt folkekirkereligiøsitet, men den herliggjorte, levende Frelser fylder alt!  Ikke bare som en monoton
"trosbekendelse",  men som en eksistentiel (erfaringsmæssig) virkelighed i vort liv. Vi har ikke noget større at samles om.  Har vi ikke det som kristne, må det være, fordi Han ikke er stor nok at samles om!

1.11.17 - jn