Forside Spørgsmål og svar Hindringer for bønhørelse
Hindringer for bønhørelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 31. oktober 2017 09:46


(spørgsmål fra Norge - fra bladet "Evangelisten".

Spørgsmål:   Det er et spørsmål om det noe i kristenlivet som kan være til hinder for at Gud kan svare min bønn? Vi leser i 1Pet 3:7:

"Så skal også dere ektemenn leve med forstand sammen med deres hustruer som det svakere kar. Og vis dem ære, for også de er medarvinger til livets nåde – for at deres bønner ikke skal hindres." Hvordan skal en forholde seg til dette,- og er det også andre forhold og omstendigheter som kan være til hinder for bønnesvar?

Svar:  Spørgeren har allerede med det citerede ord fra 1. Pet. 3:7 henvist til et klart svar fra Guds ord. 
Pågældende ord henvender sig til "I mænd" og ikke "I hustruer", fordi det er os ægtemænd, der bærer hovedansvaret for det åndelige klima i ægteskabet.  Hvis "klimaet" er dårligt,  fx pga. vor stolthed, blokerer vi for et godt "bønneklima", der trives ved bønhørelser i stort og småt.
 
Det skal dog straks tilføjes, at mangel på bønnesvar, betyder ikke altid, at der er kommet hindringer i vejen for vore bønner, - mange af os venter på Herrens indgreb i konkrete situationer, som lige nu synes fastlåste, men som vi alligevel tror der skal "løsnes op", ofte ved at Ånden har mindet os om et eller flere bestemte ord, som vi i tro klynger os til.  Jeg anbefaler her sangen af Tryggve Bjerkhreim:  "Der er magt i de foldede hænder..."

Men bevidst synd eller uvillighed til at erkende vor mangel på at vise vore hustruer "ære" eller "respekt", er en alvorlig hindring for den åndelige vejrtrækning, som bønnelivet jo er.  Beder vi ikke godt, "puster" vi ikke godt.

Det er ganske rammende blevet sagt:  "Hvis du er i tvivl om, du er en synder, se at blive gift!"  For dér erkender vi mere end i nogen anden livssammenhæng, at vi er syndere og har behov for tilgivelse. Når Peter, selv en gift mand, taler specielt til mænd er det fordi, det er ægtemændene, der først må tales til, ej mindst om at være "gentlemen" overfor vore hustruer.

Det med hindringer for et godt bønneliv gælder i alle livets forhold, hvor synden vil overliste os.  Salmisten siger:  "Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt"  (Sl. 68:18).  Derfor må vi vogter på hjertet og dets motiver og dømme dem i Guds lys.  (Se 1. Kor. 11:31-32 og 1.Pet.4:17). 

I  forsamlingslivet kan der gå kristne omkring med uopgjorte ting, og det skader fællesskabet og fællesbønnen om sjæles frelse.  At være "åndelig" udadtil, men med et ondt hjerte overfor andre, er at være "i kamp og strid", som ikke fører til noget godt, uanset hvor "fromt" der bedes (se Jak. 4:2-3).

I vort ufuldkomne fællesskab betoner vi ikke blot god bibelundervisning, men også fællesbønnen med konkrete bedeemner ind for "nådens trone"  (Hebr. 4:16) og taksigelser for bønnesvar.  Men da må der ikke være noget ondt mellem os. Jeg tror, det er bl.a. det, Jak. 5:16 taler om.

Til slut blot dette:  Hvor længe er det siden, du sidst har måttet bede en kristen bror eller søster om tilgivelse?

 31.10.17 - jn

 
Copyright © 2017 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)