De fleste af os ældre "sportsidioter" husker den legendariske radio-reporter, Gunnar Hansen (1905-1993) med tilnavnet "Gunnar Nu-Hansen", fordi han brugte det lille ord "nu" igen og igen, når han over radioen medrivende fremmalede mange spændende sportsbegivenheder.

Jeg husker ham fra mange landskampe, som vi drenge så for os med hans utrættelige "nu", fx  "Nu stormer Johs. Pløger frem, og nu giver han bolden videre til Lundberg, som nu lægger den "indover" til John Hansen, der nu med sin pandebrask "header" mod mål, og nu fører vi!"

Dette "nu" er forlængst forstummet, men jeg tænkte på det, da jeg lige nu læste det lille ord i forbindelse med Herren i Es. 33:10:. "Nu står jeg op, siger Herren, nu vil jeg rejse, nu træde frem..."  og videre i 43:18: "Kom ikke det svundne i hu, tænk ikke på fortidens dage, thi se, nu skaber jeg nyt, nu skal det spire frem... (dansk/norsk ovs.) og i DNT:  "Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!"  (2. Kor. 6:2) og:  "Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender Han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig..."  (Ap.G. 17:30).

Pointet er, at vor Gud er en NU-Gud, og at Hans "Bibel-nu" er ikke som Gunnar Hansens "radio-nu" forstummet.  "Også nu..." er både Martas og vort trossprog (Joh. 11:22).  Og jo mere Han er "nu" (nutidig) for os, jo mere er vi selv nu-mennesker til nutidig trøst, når fortiden plager os. Vi har også et nu  i vort vidnesbyrd og i vor hilsen til de uomvendte om at omvende sig nu.

Vor Herre Jesus talte om sig selv som "Jeg er", ikke var, altså som en nu-Frelser. Dette skal vi tilegne os i vor øjeblikkelige situation med ofte nedslående nyheder.  Vi har grund til som Billy Graham gjorde i sin samtaleaudiens med Churchill for 60 år siden.  Han tog sit ny testamente frem fra inderlommen og læste for ham ord om evangeliets gode nyheder og  foreslog så, at de bad sammen, hvad Churchill satte stor pris på.

12.10.17 - jn