Forside Artikler Hæng hele familebyrden på Ham!
Hæng hele familebyrden på Ham! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 05. oktober 2017 07:18


"På ham skal hele familjens byrde hænge..."  Es. 22:24, eng. NEB-ovs. *)

Har du læst Es.22, ser du nævnt en Eljakim, som Herren indsatte i tjenesten istedet for den forfængelige Sebna og blev  "en nagle på et sikkert sted "  (v. 23), hvorpå vægten af hans fars hus skal hænge, både små og store ting - og som der står i engelsk oversættelse:  "Hele familjens vægt hænger på ham!  Et herligt billede på Kristus!

Jeg hørte for første og vistnok eneste gang en norsk forkynder, Oskar Kulstad, tale opbyggeligt over det ord i min ungdom.  En dansk kristen,  ansat i min morfars forretning, blev så begejtret for den prædiken, at den ville han "bruge", hvilket han roligt kunne gøre, sådan som jeg gør det nu.

For ordet handler jo om at lægge (hænge) alle byrder på ham, hvortil 1. Pet. 5:7 har denne vidunderlige pendant: "Kast alle jeres bekymringer på Ham, for Han har omsorg for jer!"  Alle, siger ordet.

Også familjebekymringerne, inkl. børnene, som ikke vil følge fars og mors Frelser.  Disse bekymringer kan hænges "på et sikkert sted", på Herren selv.  Jeg besøgte i USA eet forældrepar, som sørger over en søn, som har udtænkt sin egen frelsesvej udenom Kristus.  Det var vidunderligt at mærke, hvordan de hvilede i at kunne lægge alt på Ham, uden at det mindskede deres iver efter at vinde andre fortabte sjæle for evangeliet.

Og sådan tænker vi på hver vor familjesituation - hver med sin hjerteskærende historie.  Men der findes "et sikkert sted" at gå til.

Tilbage til Es. 22.  Naglen på det sikre sted ville en dag rive sig løs, for den tilhørte trods alt et fejlende menneske, som kun var et billede på Kristus op til et vist punkt.  Men, tak og lov, vort faste - nagelfasste - holdepunkt i Kristus holder!  Klippen holder!  Lad os lægge enhver byrde på Ham!

5.10.17 - jn

 
Copyright © 2017 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)