- her næsten på falderebet til hjemturen -

Lidt anderledes end jeg hjemmefra  i romantiske luftkassteller havde forestillet mig.  Men det har ikke gjort turen ringere.

Som Moses havde en stav i sin hånd, har jeg mit "gospel card" i handy format,  om end jeg ingen synlige resultater har set.  Så jeg kan identificere mig med den "sædemand", om hvem Herren siger:  "Se, en sædemand gik ud for at så..."  Læg forresten mærke til, at der står "ud", ikke "inde".  Dér ønsker jeg ved Guds nåde at befinde mig - også i USA.

Amerikanerne er meget udadvendte.  Det synes jeg også danskerne er (fxt sammenlignet med nordmænd), men herovre er udadvendtheden mærkbar.  2 kvinder vinkede smilende til mig fra deres have, da jeg igår gik forbi, dvs. jeg gik ikke forbi, men måtte ind og hilse på dem, en ung pige sammen med hendes svigermor.  Mit "card" fandt vej også dér.

På "Starbucks" satte jeg mig i solen udenfor i samtale med en Patrick (55) og hans ven, Billy (67).  Igen stor venlighed og igen en vidnemulighed.  Patrick afslørede usædvanligt stort kendskab til evangeliet og kom med mange bibelcitater, men jeg måtte sige til ham, at det ikke var nok og bad ham indstændigt at omvende sig.  Billy havde ingen skriftsteder, men lyttede stille og opmærksomt og omfavnede mig, da jeg gik.

Mange ex kunne nævnes, også nogle hjerteskærende, men de findes jo overalt.  Forskellen mellem vore lande er nok ikke så stor, hvis vi "skærer helt ind til benet".  Som Abraham Lincoln engang sagde til en af sine generaler:  "Der bor så meget dårligt i den bedste af os og så meget godt i den værste af os, at forkellen såmænd ikke er så stor!"

Men som syndere ind for Gud er der slet ingen forskel!  Rom. 3:23

Yakima, WA, USA, d. 24.9.17 - jn