Her i USA er der jo ingen "folkekirke". Gid det også var sådan i DK.  Men hvad ikke alle amerikanere véd er, at stat og religion (kristendom) er ikke adskilt, hvad ateisterne skummer over.

George Washingtons Bibel er fremme ved indættelsen af en ny præsident, som  lægger sin hånd på just den Bibel, og præster beder offentligt for ham i  Jesu navn.  Mit yndlingscitat er fra Patrick Henry, en af nationens fædre:  "Det kan ikke siges klart nok - og for ofte - at denne nation bygger ikke på religion, men på evangeliet om Jesus Kristus!"

Der er over 300.000 kirker i USA, men der findes som i DK "udbrydere" af kirke- organisationer med en vision om at samles privat på grundlag af Mt. 18:20.  Som jeg har hørt det blive sagt: "De første kristne mødtes i hjemmene, og det vil de sidste, før Herrens komme, nok også gøre."

Der er godt nok i DK lovforslag fremme om at stække alle kirker, inkl. frikirkerne.  Ifg. Kirkeministeriet drejer det sig om dem, der ønsker vielsesret, da det er det homoseksuelle ægteskab, magthaverne ønsker at beskytte og forlange accept på af også frikirkerne.

Men samme ministerium fotæller mig, at de, der ikke søger den ret, vil stå lige så fri af staten som i USA og kan ufortrødent fortsætte med at missionere i DK og forkynde evangeliet uden at blive antastet af nogen myndighed.  Sådan er i det mindste situationen her og nu.  Altså frihed!

Dette bør kristne, som har hjerte for evangeliets udbredelse til sjæles frelse, skønne på.  Gør vi det  i praksis?  I Nordkorea findes ikke en sådan frihed, ej heller de steder i verden, hvor Islams love gælder.

Kaldet til os i DK - ligesom i USA - er for genfødte kristne at påtage sig "ambassadør-rollen", hejse korsets banner og forkynde evangliet med kærlighedens opfindsomhed og i Åndens kraft.  Endnu mens tid er!

Yakima, WA, 17.9.17 - jn