Forside Salmer Om at vidne uden frygt
Om at vidne uden frygt Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 15. september 2017 15:43


Mel.:  Løft dit hoved du raske gut...

Aflæg frygtløst dit vidnesbyrd
om din Frelser, hvis blod så dyrt
renser dig fra alle synder,
som er, hvad korset forkynder!

Indendørs ej den sandhed hold,
hyggevarme dig blot gør kold,
dér, hvor du aldrig skal tie,
er i terrænet det frie!

Fællesskabet i stuen tryg
derpå dig i din tro opbyg,
gå så til menn´sker derude,
bliv ikke bag ved din rude!

Hvad i egen kraft ej vi kan,
se, i os det udretter Han,
thi Kristi Ånd vil os lære
ordet med kraft at frembære!

Lad ej menn´skefrygt hindre dig,
thi Hans bistand os svigter ej,
er du end aldrig så ringe,
du har et budskab at bringe!

Dayton, Ohio, 15.9.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)