Mens jeg et sted  i terrænet igår hvilede mine værkende ben i morgensolen, "kom" dette vers til mig som var det båret på lysets vinger:

Jeg dør en død, som dog kun findes,
hvad angår min jordbundne krop,
til nogen grav min sjæl ej bindes,
for selv jeg flytter høj´re op!

Da jeg samme formiddag skulle til tandlægen, blev jeg tilskyndet til at dele det med min tandlæge, Lene, og hendes assistent, Lisbeth.

An- og fastspændt i tandlægestolen, sagde jeg til "pigerne":  "Inden vi begynder, kom hen til mig begge to ,for jeg har en gave til  jer!"  Jeg fortsatte:  "Det lyder måske lidt mærkeligt, men i morgensolen fik jeg et lille vers til jer.  Nogle forarges, når jeg berører dets tema, men lad mig alligevel læse det for jer!"

Jeg havde det med som udskrift i en kuvert til dem hver, men der var ingen forargelse at spore.  Lisbeth var næsten rørt.   I hver kuvert havde jeg også lagt mit  "gospel" kort på engelsk, som jeg skal missionere med derovre.  Og så talte vi lidt om Amerika.  "Kan du virkelig kommunikere med børnene derovre?" spurgte Lisbeth.  Jeg svarede:  "Ja, næsten bedre end med børnene her, for dansk er ikke altid så let at forstå!"

Deres spontane glæde over den medbragte "gave" fik mig til at kvittere med et lille minde fra Rigshospitalet fra den aften chefkirurgen gennemgik min hjerteoperation. Jeg sagde til tandlægedamerne:  "Jeres reaktion minder mig om chefkirurgens.  Da jeg bad ham ikke tage det så tungt, hvis operationen mislykkedes, eftersom jeg da blot skiftede adresse, lod han hjerteligt og befriet og sagde ordret:  "Det må være herligt at være så afklaret!"

Lisbeth og Lene lo med.  Min evangeliske pointe er da også lys og munter. Og befriende!  Jeg er ikke "rejsende i religion", men i et glad evangelium på grund af vor Herre Jesus Kristus og Ham alene! 

30.8.17 - jn