Man gode tanker går sig til,
Sagde Søren Kierkegaard,
Hvor luften dig opfriske vil,
Så ilt-tilskud du får.

Fra dystre tanker kan man gå,
Især når fuglesang
En glædestone kan anslå
Som indre solopgang.

Er kroppen end lidt stiv og tung
Og knager hist og her,
Jeg selv mig føle kan så ung,
At tit jeg barnligt ler.

Af bundne tanker tiden er,
Hvem mon dem løse kan?
Jo, poesien er enhver
Jernlænkes overmand.

De bedste tanker mig dog når
Som friske kilders flom,
Når dagens stille stund jeg får
I Biblens helligdom!

17.3.09

-jn-