Forside Artikler Tilgivelse og genoprettelse
Tilgivelse og genoprettelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 23. Juli 2017 09:04


"Glæd mig igen med din frelse!"  (fra Davids bodssalme, Sl. 51:14)

Da det er bragt til offentlighedens kundskab, at en kendt, medie ombrust prædikant angerfuldt har bekendt sit syndefald  og fået tilgivelse for sin utroskab, - o, mærk: en tilgivelsens nåde, som er større end den største synd (Rom. 5:20) - er ordet til os alle, mænd og kvinder, at udvise en "sagtmodig ånd" og lytte til apostlens alvorsord: "Se til, at ikke også du bliver fristet"  (Gal. 6:1).

Det er specielt prædikanter, sindssyg sex rammer, hvad jeg i mit lange liv kender mange ex på.  Men advarslen i Gal. 6:1 mod selv at blive fristet - og jeg tror, der især tænkes på utugt -  har den sekulære kristne og sorgløse menighed ikke været nok opmærksom på.  Ofte har årsagen været, at de, der er sat til at lære og undervise, selv er mere el. mindre hildet af den synd i det skjulte el. leger letsindigt med den. Se Rom. 2:22.

"Christianity Today" (USA) har lavet en survey, der viser, at op mod 1/4 af pastorer har haft en "affære" (som det hedder), men en nøjagtig statistik findes dog ikke, da undersøgelsen kun bygger på dem, der har ønsket at svare ærligt på et nærgående spørgeskema.

Der spørges derovre som her:  Kan den tilgivede pastor igen indsættes i jobbet?  Det skal ikke her afgøres m. et penselsstrøg , men der er sørgelige ex på brødre, som mente, at de m. opnået tilgivelse snart igen kunne gå fripostigt op på platformen. Et sådan tilfælde berørte mig personligt for nogle år siden i Norge ang. en sådan forkynder, der dog ikke fik lov at fortsætte, hvad han var uenig i.  Hans hovmod ødelagde ham.

Vi har ikke altid haft dømmekraft nok til at skelne mellem tilgivelse og praktisk genoprettelse.  Den utugtige mand i 2. Kor. 2:6-7 blev 100% tilgivet og fik ikke nogen "fyreseddel", men fortsatte i fællesskabets varme, om end ikke som offentlig frontfigur, men dog levedygtig i det stille som lem på Kristi legeme - måske til endnu større nytte end før?

Var det ikke sådan, Paulus tænkte, da han i den frelste slave Onesimus så ham nyttig til "noget langt mere end en træl" (Filemon v.16)?

23.7.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)