Forside Poesi Tilfældigt - eller?
Tilfældigt - eller? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 19. Juli 2017 12:40


Mel.:  Dybt hælder året i sin gang..

Du klared frisag, snegleven,
du skånet blev igen,
mens andre sneglebrødre er
blandt levende ej mer!

Kun deres rester nu mig når
dér, hvor jeg turen går,
de blev af cykler mast ihjel
og havde ej dit held!

Mon jeg den gensynsglæde får,
når jeg tilbage går,
at se dig tryg fra den tumult,
som andre har forfulgt!

Ak, livets lunefulde spil
vi aldrig undgå vil,
dem både med og uden fejl
kan rammes som hver snegl!

Men hvad der ser tilfældigt ud,
det aldrig er for Gud,
du indgår i Hans frelses plan,
for frelse det vil Han!

19.7.17 - jn

 
Copyright © 2017 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)