Paulus talte i Fil. 4:15 om "evangeliets første tider".  Vi lever i de sidste tider, men er disse ensbetydende med evangeliets svundne tider?  Er den vækkelsens vind, der blæste i min lidelsesfulde ungdom på fx Sunnmøre i Norge, som jeg netop har besøgt, blot et fortidens vakkert minde?

Er evangeliets tider da forbi?  Bør vi hellere satse på fx politik, moral, religiøse mærkesager, musikalske iscenesættelser og mange andre "spændende" ting, der tilsammen blot neutraliserer selve evangeliet?

Nej, evangeliet er stadig Herrens mærkesag og ultimatum til en fortabt verden og vil være det indtil Hans komme.  Selv under det endelige, apokalyptiske opgør med denne verden og de sidste forbitrede udslag af Satans raseri, vil der blive forkyndt "et evigt evangelium" (Åb. 14:6).

Evangeliets tider er ikke forbi, men det er forbi med at lege kristendom i et larmende, kirkeligt "maskinrum" med mange religiøse knapper, der   befordrer "gudsfrygtens skin, men fornægter dens kraft"  (2. Tim. 3:5).

"Dem skal du holde dig fra" - dvs. skinhellige mennesker - , lyder det til den unge Timoteus, men der står ikke, at han skal holde sig fra selve evangeliet uanset dets mange lidelser.  Tværtimod lyder det:  "Gør en evangelists gerning!"  (2. Tim. 4:5) - med alt, hvad dette indebærer.

Vi er blevet en generation af livsnydere og  ukendt med "fællesskabet med Ham (Kristus) i Hans lidelser" (Fil. 3:10). - "Vi forfølges, men I forføres", skal en kristen leder i Kina have sagt til en udsending fra vesten.

"Du behøver ikke at bede om en ny pinse", læste jeg engang på en plakat på en katolsk landsbykirke i Schweiz,  "gløderne findes allerede i dit hjertes aske" ,stod der, underforstået:  "og venter på at blive sat i brand!"

"Sluk ikke Åndens ild!"   (1. Tess. 5:19, eng. NIV ovs.).   O, måtte det ikke ske i dit og mit liv!

9.7.17 - jn