Spørgsmål:  Der tales og synges undertiden om at være ”korsfæstet med Kristus” som udtryk for et helliggjort liv, hvor synden ikke mere har magt over os.  Hvordan er det muligt som kristen at leve et sådant liv? Hvordan bliver jeg ”korsfæstet med Kristus”?

Svar:  Lad os sammen lytte til, hvad Skriften har at sige ved først at spørge: Hvor mange døde på Golgata?  Det véd du jo. Der var Jesus plus de 2 røvere.   Det er tre.

Så siger Paulus:  ”Med Kristus blev jeg korsfæstet!”  (Gal. 2:20).  Nu er vi oppe på  fire!

Men ifg. Rom. 6:6 kan enhver troende sige:  ”Vort gamle menneske er blevet korsfæstet med Ham.”  Nu er vi oppe på en utallig skare, som Gud ser dø på korset med Kristus!

Hvornår skete det?  Da du blev omvendt?  Da du indviede dig på nyt som en kristen?  Da du fik en bestemt helliggørelsesoplevelse?  Nej, du må længere tilbage, - helt tilbage til Golgata.  Dér fandt din og min død sted!

En ung mand spurgte en ældre:  ”Hvad vil det sige at være død og begravet med Kristus?”  Den ældre troende svarede: ”Gå hen til den grav, hvor vor fælles ven blev begravet for nylig, og sig til ham alt det ufordelagtige, du kan komme i tanke om.  Fortæl ham, hvor glade vi er for endelig at være sluppet af med ham!”

Den unge troende undrede sig, men gjorde, som han sagde og kom så tilbage.  ”Nå, hvad sagde så vor ven?”  spurgte den ældre. Den unge mand spurgte:  ”Hvad mener du?  Hvordan skulle han kunne sige noget?  Han er jo død!”

Nu sagde den ældre:  ”Gå igen til hans grav og fortæl ham alt det smigrende, du kan komme i tanke om.  Fortæl ham, hvilken vidunderlig kristen han var, og at vi savner ham frygteligt.”  Den unge troende begyndte langsomt at forstå, hvor den ældre ville hen, gik til graven og gjorde, som han havde fået besked om og kom tilbage med den forudsigelige besked:  ”Han siger stadig ingenting, han er jo død og begravet!”

Den ældre smilede:  ”Nu véd du, hvad det vil sige at være død  med Kristus.  Dadel eller ros betyder intet for den, som er død og begravet med Kristus!”

At være korsfæstet med Kristus er først og fremmest en erkendelsessag. Det vil sige:  Jeg tror, hvad ordet siger om min forening med Jesus Kristus på korset og skal ikke bede om at blive korsfæstet med Ham.

I praksis  skal vi nyttiggøre os af korsets lærdomme som i nævnte eksempel:  at være død for både andres kritik og smiger. De af os, hvis lod det er at være offentlige personer, må ofte stå for skud, og da er et ord som fx Matt. 5:11-12 et dyrebart ord for Kristi discipel, der får nåde til at praktisere korsets lærdomme.

Eller i forhold til syndens  fristelser.  Synden i os er ikke død.  Men vi er i Kristus død for synden.  Denne sandhed skal vi gøre erfaringer med i alle livets forhold.

Men så skal vi også huske:  Vi er ikke blot korsfæstet med Kristus, vi er også opvakt med Ham!  Ja, sat i det himmelske med Ham, Ef. 2:6.  Det er en dyrebar trossandhed, som dog venter på at blive nyttiggjort i vort praktiske trosliv i hverdagen.

Med andre ord:  Hvad betyder verdslig ære?  ”Du kunne blive til noget stort i verden!” fik en kendt forkynder at vide.  Han svarede blot:  ”Hvilken verden?”   Hvad der betyder noget for et troende menneske er vor stilling i Kristus, dvs. hvad Gud har gjort os til i Ham og leve det skjulte, nye liv med Ham løst fra denne verden.  Og verden vil mærke det og undres.

-jn-